Mozarts Plads er Sydhavnens geografiske centrum. Helhedsplanen har valgt at bruge pladsen til en del af sine kulturelle aktiviteter ligesom en stor del af byrumsindsatsen har fundet sted på pladsen siden 2009.
I vinteren 2011 indgik Sammen om Sydhaven et samarbejde med arkitekt James Barnfield om at skabe en ny facade til kiosken og spillehallen: Vin & Tobak.
I foråret 2011 indgik Sammen om Sydhavnen en aftale med ejeren af Adams Frisør, om at lave en ændring af hans skilt og en udskiftning af hans dør og vindueskarme.
Sammen om Sydhavnen indgik i 2011 et samarbejde med Rikke Rohr om at udsmykke vores lokaler ud mod Borgbjergsvej, for herigennem selv at bidrage positivt til gadens nye udseende.
I det følgende finder du information omkring Helhedsplanen; Sammen om Sydhavnens udsmykningsprojekt, som er værd at vide, hvis du er butiksindehaver på Borgbjergsvej.